Grandmaster Tung Kai Ying

Født i september 1941, som ældste søn af anden generation af Tung Familens Tai Chi mestre Tung Hu Ling, var der aldrig et tidspunkt i hans liv, hvor Tung Kai Ying ikke var ved at lære Tai Chi Chuan. Han begyndte sin formelle træning i landsbyen i en alder af seks under tilsyn af sin onkel, mens hans far, Tung Hu Ling, og bedstefar, Tung Ying Chieh, var syd på for at etablere deres skole. Han fordybede sig fuldt og helt i sine studier fra starten, han beviste hurtigt, at han var mere end klar til den store opgave, der lå foran ham.

Da han fyldte fjorten, blev han inviteret til at bo hos sin bedstefar i Hong Kong for at få en dybere træning i Tai Chi Chuan. Det var der, i erkendelse af hans klare evne og lyse potentiale, at hans bedstefar gav ham tilnavnet “Kai Ying”, som på kantonesisk betyder “Efterfølger Ying” – altså bedstefaren og tydeligt afslører den dybe grad af tillid, der eksisterede mellem den store mester og hans unge lærling. Den taknemmelige Kai Ying tilbragte de næste mange år i meget tæt kontakt med sin bedstefar og lærte al, dennes kendskab til Tai Chi Chuan. Ikke kun hvordan man træner og anvender det, men hvordan man underviser det. Til sidst underviste han de fleste klasser i Hong Kong, mens hans bedstefar stille og roligt ville se på fra sidelinjen.

Den sidste fase af hans tidlige træning begyndte i 1961, da hans bedstefar døde, og hans far, Tung Hu Ling, vendte tilbage til Hong Kong for at overtage undervisningen. I det følgende år, da det var tid for Tung Hu Ling at vende tilbage til Singapore og Malaysia for at genoptage undervisningen af sine mange elever der, sendte han sin søn, Tung Kai Ying, i sit sted. Tung Hu Lings elever var dybt imponeret over deres nye lærers entusiasme og dygtighed, og klassernes størrelse voksede hurtigt. Derefter tilbragte Tung Kai Ying de næste par år med at rejse frem og tilbage mellem Hong Kong, Thailand, Malaysia og Singapore, mens han trænede og underviste, hvor han opnåede uvurderlige erfaringer og uddybede sin forståelse af indsigten af Tai Chi Chuans betydning.

Da han ankom til Los Angeles, Californien, i 1971, kunne Tung Kai Ying ikke have været mere forberedt på den vanskelige opgave at bringe den traditionelle kinesiske kampkunst Tai Chi Chuan til den moderne Vestlige Verden. I første omgang tjente han til livets ophold som akupunktør, han startede skoler i Los Angeles og San Francisco og begyndte at opbygge det første elevgrundlag. Han opnåede øjeblikkelig respekt i det spirende Tai Chi fællesskab i den Vestlige del af USA. Man kunne se ham på forsiden af flere blade og han var kendt for sine forrygende opvisninger ved forskellige festivaler, sin venlige måde at vise sin kunnen, og åben vilje til at dele, hvad han vidste. Antallet af elever i hans klasser voksede støt. Folk fra hele kampsportens verden besøgte ham for at se, hvad de kunne lære af ham.

Da Tung Kai Ying aldrig har været den, der dvælede ved sine succeser, har han simpelthen fortsat med at træne og undervise, og uselvisk hjulpet sine elever til at finde vejen til deres egen styrke. I 1984 blev han inviteret på den første af mange undervisningsrejser til Europa via Danmark og Frankrig, og i accept åbnede han døren til et frugtbart samarbejde med endnu et kontinent. Samme år var han vært for det første af mange intensive Tai Chi Chuan “Camps” i Redwood Forest lige syd for San Francisco. Her fik dedikerede elever mulighed for at træne Tai Chi Chuan på den traditionelle måde, hvor man bor sammen med mesteren og træner flere gange om dagen.

Inden længe underviste han også i Italien og Skandinavien, alt imens han trofast bevarede sine asiatiske kontakter og fortsatte med at værne om sin stadigt voksende amerikanske skole. Han havde nu tusindvis af elever rundt om i Verden. Eleverne blev lærere og begyndte at få deres egne elever – alle holdt sammen af Mesterens skarpe øje og stærke vejledning. Fra Hong Kong til Singapore og Thailand til Hawaii, fra Californien til Colorado og Arizona til New England, fra Sicilien til Paris og Finland til Grækenland, er Tung familiens Tai Chi Chuan næsten repræsenteret på hele kloden.

Cirklen blev endelig fuldendt i september 1999, da Tung Kai Ying vendte tilbage til sin hjemby Xing Tai, en af de ældste byer i Kina, med et følge af 216 vestlige elever fra 8 forskellige lande. Der blev han mødt med den højeste udmærkelse fra borgmesteren på en festival afholdt i hans navn i byens centrum. Der var over 20.000 mennesker til stede, alle ivrige efter at overvære hjemkomsten af mesteren. Ingen blev skuffede over demonstrationernes kaliber og talernes oprigtighed. Borgmesteren roste Tung Kai Ying ikke kun for hans dygtighed i kampsport, men også for den uvurderlige indsats, han har gjort Verden ved så effektivt at dele og kommunikere Kinas kulturelle visdom.

Selv om Tung Kai Ying stadig bevæger sig mod toppen af sin lange og berømte karriere, har han fuldt ud realiseret sin bedstefars drøm og med succes etableret Tai Chi Chuans legitime tilstedeværelse på verdensscenen. I årenes løb har der været mange store navne i Tai Chi Chuan, men meget få af dem var også gode lærere. Han har altid udstrålet en rolig og vital blanding af beskedenhed, tillid, glæde og udholdenhed, og han har rørt og inspireret utallige liv med sin konstante og tålmodige indsats. Mennesker, der ellers ikke ville have haft mulighed for at lære traditionel Tai Chi Chuan, kan nu takket være Master Tung og hans familie, nyde den store glæde og fordelene af deres Tai Chi Chuan.